HYPNOSE

Mennesker er ikke blot personlige tænkemaskiner, men har også følelser, erfaringer og behov. Meget af vores adfærd og handlinger er styret af det ubevidste sind, som ikke bare er et stort virak hvor viden, tanker og følelser tilfældigt flyder rundt, men er velorganiseret, eller ligefrem programmeret, af vores erfaringer i livet.

På en måde kan man sige, at det ubevidste sind er et dejligt stort og givende skatkammer af ressourcer, idet vi har mange milliarder aktive hjerneceller, som hver ’snakker sammen med’ tusindvis af andre hjerneceller. Slutresultatet er, at hjernen er mere avanceret end de kraftigste computere vi kender i dag.

Imidlertid er tilgangen til det ubevidste sind begrænset eller beskyttet. Man kan forestille sig at vi alle har nogle ’vogtere’, som styrer trafikken mellem det bevidste og det ubevidste sind, og effektivt forhindrer ændring eller omprogrammering.

Det betyder, at hvis vi kan komme uden om ’vogterne’ så får vi en mere direkte tilgang til det ubevidste sind, og kan på den måde få en hurtig og effektiv ændring eller ’omprogrammering’ af vore vante mønstre. Derfor kan man bruge hypnose til at arbejde med alle tilstande, hvor der er et misforhold mellem det, vi gør, og det vi gerne ville gøre. Det er kun fantasien som sætter grænser …

Nogle eksempler er:

  • Dårligt selvværd
  • Usikkerhed
  • Koncentrationsbesvær
  • Traumer
  • Indlæring
  • Generthed
  • Træne og udvikle din fantasi
  • Vægtkontrol
  • Stress, uro, nervøsitet
  • Smertelindring
  • Søvnproblemer
  • Fobier
  • Flyskræk
  • Depression
  • Angst
  • Tandlægeskræk
  • Krise
  • Stammen
  • Coaching
  • Problemløsning

Al hypnose er selvhypnose, hvilket betyder, at kun en person der selv vil, kan hypnotiseres. Hypnose kan sammenlignes med den tilstand, man er i, når man dagdrømmer – eller ”falder i staver”. Man er fuldstændig bevidst om alt hvad der foregår, samtidig med at forestillingsevnen er på sit højeste. I denne tilstand er det underbevidste sind meget modtageligt for positive forslag og idéer. Disse tilstande benyttes især til at ændre gamle mønstre.

Hvordan foregår en hypnose-session?

En session varer ca. 1 til 1½ time. Den omfatter en grundig samtale, hvor de problemer eller adfærdsmønstre, der ønskes ændret, bliver belyst. Du vil få forklaret, hvad der vil ske under hypnosen og har mulighed for at stille spørgsmål før selve hypnosen.

Du kan hente “En simpel 3 trins selvhypnose” som PDF fil her.